Rose ‘Clodagh Mc.Gredy’
Type:
Tehybrid. Storblomstrende.
Anvendelse:
Storblomstrende rose. Plantes gruppevis i rosenbede med en planteafstand af 40 cm.
Kan dyrkes i krukker, bliver dog bedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk sammen, grundet plantens smalle vækst.
Planter i krukker bør vinterbeskyttes.
Blomster:
Orange knopper åbnes til abrikosfarvede blomster. Fuldt udsprungne blomster er abrikosnuancerede. Meget store, velformede fyldte blomster med en middelstærk og dejlig duft. 25-40 kronblade. 10-12 cm i diameter.
Blomstrer rigt fra slut juni til sent på efteråret. Velegnet til buketter.
Vækst:
Middelkraftig og opret vækstform med lange stilke, roserne sidder undertiden enkeltvis, oftest få stykker sammen.
Nye skud rødtonede. Mørkegrønne, skinnende, læderagtige blade.
80 – 100 cm høj.
Bemærkninger:
Placeres solrigt. Gødes og vandes regelmæssigt.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Samuel Darragh McGredy IV før 1999.
Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. Fuld hårdfør.















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.