Portugisisk Kirsebærlaurbær ‘Angustifolia’
Anvendelse
Kan anvendes som enkeltstående busk, i grupper og som klippet eller uklippet hæk, dog ikke på meget udsat plads.
Løv
Stedsegrønne, tilspidset ovale mørkegrønne blade. Rødlige bladstilke giver et meget dekorativt indtryk.
Blomster
I forsommeren ses på ældre planter korte, oprette stande af let duftende hvide blomster.
Senere kan ses sorte, uspiselige bær, disse tages dog hurtigt af fugle.
Vækst
Middelkraftigt voksende med harmonisk vækstform. Tæt forgrenet. Ikke til meget udsat plads, da bladene kan svides af vind og/eller barfrost.
Plantning
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord.
På tung lerjord løsnes jorden og her kan der med fordel tilsættes lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der
kan tilføre struktur.
På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
Planten gødes regelmæssig i vækstsæsonen med f.eks. en organisk gødning eller en NPK gødning.En let måde at vande på, er at lægge en siveslange ud. Denne skal være tændt 2-3 gange om ugen i 2-3 timer af gangen.
Bemærkninger
Bedst i læ hvor de udvikler sig til meget smukke buske. Kontrasten mellem det mørke løv og de rødlige bladstilke er af stor dekorativ værdi.















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.